CLAIRVOYANCE
60 MIN CLAIRVOYANCE
Når du kommer til clairvoyance hos mig, tager vi udgangspunkt i det, der er aktuelt i dit liv lige nu.
Jeg arbejder med at skabe et klart øjebliksbillede af din situation. Jeg tuner ind på din energi og de temaer, der fylder – det, der presser, det der gentager sig, og det der kalder på forandring.
Clairvoyancen handler ikke om at forudsige fremtiden.
Den handler om at skabe klarhed i nuet.
Jeg formidler det, jeg ser og fornemmer, ærligt og jordnært. Ofte giver det en genkendelse og en dybere forståelse af, hvorfor du står, hvor du står. Når der kommer klarhed, bliver det lettere at mærke, hvad der er rigtigt for dig.
Det kan ske, at der opstår kontakt til afdøde under en session. Hvis det viser sig naturligt, formidler jeg det, jeg modtager. Det er dog ikke noget, jeg kan love eller fremkalde – jeg arbejder med det, der træder frem i øjeblikket.
Mit fokus er altid det samme:
At du går herfra med større ro, tydelighed og en oplevelse af at stå stærkere i dig selv.




